Og hører I ikke i al den dumme Snak…

Posted in Uncategorized on November 25th, 2012 by Morten Blaabjerg

“Og hører I ikke i al den dumme Snak, vi fyldes med, vi behøver blot tænke på vore Aviser, Narre pjatte, der lider af Sædelighedens, Lovens eller Kristen­dommens fixe Ide osv., og som kun synes at vandre frie omkring, fordi det Galehus, de spaserer rundt i, indtager saa stort et Rum? Man forsøge blot en­gang at røre ved en saadan Nars fixe Ide, og man vil hurtigt blive nødt til at værge sine Rygstykker mod den Gales Underfundighed. Thi ogsaa deri ligner disse store Narre de saakaldte smaa Narre.”

–Max Stirner, i Den Eneste og hans Ejendom, 1844 (dansk oversættelse 1902)

flattr this!

DSB nedlægger bagagebokse af frygt for terror

Posted in Uncategorized on December 2nd, 2009 by Morten Blaabjerg

Bagagebokse fjernes for at forebygge terror

I den aktuelle udgave af Ud & Se (December 2009) kan man læse at DSB efter henstilling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) har nedlagt bagagebokse på ihvertfald alle stationer på Sjælland bortset fra København. Oplysningen falder i forbindelse med et svar på et læserbrev om manglende bagagebokse på Roskilde station, hvor to ældre damer i forbindelse med et besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde ikke kunne komme af med deres kuffert, og således måtte slæbe kufferten den lange vej fra station til museum og tilbage igen. Selv billetsalget og kiosken på stationen afslog at se efter de pæne ældre damers kuffert, med henvisning til 11. september (terrorangrebet på World Trade Centre, der som bekendt fandt sted 11. september 2001).

DSB oplyser således :

Politiets Efterretningstjeneste har for at forebygge truslen om terror anbefalet DSB at nedlægge bagageboksene på vores stationer. Derudover blev boksene ofte brugt til tyvekoster og udsat for hærværk, og DSBs udgifter til vedligeholdelse af boksene var større end indtjeningen på dem.

Således skriver Merete Nørring fra DSB Kundeservice. Sjovt nok. For der er ikke meget kundeservice eller indtænkning af kundens behov i det svar hun her giver en betalende kunde.

Nedlæggelsen af boksene begrundes som det fremgår ikke alene af frygten for terror – men også at boksene “ofte” bruges af tyve og andet godtfolk, der udøver hærværk imod dem. Og det afsløres også at DSB har haft en forventning om at tjene penge på bagageboksene eller i det mindste få det til at løbe rundt, da der også henvises til et rent økonomisk motiv.

Det er den samme form for bagvendt argumentation, der har devalueret værdien af offentlige toiletter, som udstyres med møntindkast, nøgler som skal afhentes andetsteds, eller simpelthen installation af blåt eller sygt-gult lys, som gør, at man ikke kan få et realistisk indtryk af hvordan man ser ud, når man efter at have benyttet faciliteterne ser sig i spejlet inden man forlader dem.

Forestil dig en bilproducent som holdt op med at installere bagagerum på alle producerede biler, med samme begrundelse. Det er nemt at begå terror ved at skjule en bombe i et bagagerum. Bilen kan nemt køres derhen hvor bomben skal springe i luften, så den med terror er jo god nok. Dertil bliver de også tit brugt til fragt af tyvekoster. Og der er også en risiko for at der på et tidspunkt bliver begået hærværk imod bilernes bagagerum, især hvis nogen forsøger at stjæle det der er i dem. Bilproducenten tjener næppe penge på at indbygge bagagerum i folks biler, da bagagerummet jo ikke sælges særskilt. Der er dog ingen vedligeholdelsesudgifter, når først bilen er solgt til en kunde.

Forestil dig en gymnasielærer som holdt op med at undervise sine elever i internettets indretning. Internettet er jo som bekendt et vældig godt udnyttet værktøj i planlægningen af international terrorisme. Ved ikke at undervise i internettet kan man skærme ungdommen fra skumle netteknologier og undgå at de bliver terrorister. Man kan også undgå at de får IT-ambitioner de slet ikke kan magte og vi undgår flere Stein Bagger/IT Factory skæbner. Og alt det der med copyright og ulovlig fildeling har vi også meget nemt klaret, ved dette enkle indgreb.

Forestil dig en pølsemand som holdt med at sælge røde pølser. Det er nemt at begå terror, når man har spist røde pølser, for uden mad og drikke duer terroristen som bekendt ikke. Det er også nemt at komme til at sælge en pølse til en tyv. Dermed kunne man undgå den hælerivirksomhed, der som bekendt ofte finder sted ved pølsevogne, når tyven falder i snak med potentielle hælere.

Problemet med denne type knold-og-tot logik og argumentation er naturligvis at det er det rene vås. At det skulle forhindre terror at fjerne bagagebokse er at stikke folk blår i øjnene. Det gør livet svært for de forkerte. Det er dårlig kundeservice og dårlig kundepleje. Helt enkelt. Der er ingen måde Merete kan snakke sig fra det, og hvis jeg var journalist, ville hun og ligesindede ikke få lov til at snakke sig fra tåbelige beslutninger med sådan en gang vås. Og jeg taler som en der dagligt benytter DSB og hver måned lægger adskillige tusind kroner i DSBs kasse.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er tilsyneladende ikke bange for terror. Her var der bagagebokse, oplyser brevskribenten, som kunne benyttes af læserbrevsskribenten og dennes ledsager. Men altså ikke hos DSB, på PETs anbefaling.

flattr this!

Microsoft forgylder mig

Posted in Uncategorized on November 27th, 2009 by Morten Blaabjerg

Modtog her til morges til min store glæde denne email i min inbox :

Kære heldig vinder

Dette er for at informere dig, at din e-mail har vundet en hoering af gevinst på Microsoft Corporation Email trække opgang holdt 10 november 2009. Din e-mail har du vandt £ 500.000,00 (fem hundrede tusinde store britiske pund) For at få din gevinst, skal du kontakte din tillids-agent Mr. GISS Peterson og kontakt ham via e-mail med det samme inden for 24 timer.

med de oplysninger nedenfor.

Mr. GISS Peterson
Microsoft Promotion Award Team
Head Winning Tilgodehavender Dept.
E-mail: micclaim@yahoo.com.hk

1. Fulde navn :…………..
3.Occupation :…………..
4.Age :…………..
5.Sex :…………….
6.Nationalitet :………..
7.Tel :…………..
8.Amount Won :…………………….

En særlig tak og tak til Bill Gates og hans associates.We ønsker dig det bedste af luck.Thank dig for at være en del af vores salgsfremmende tildeling af programmet og erindringsmønter Anniversary gør.

Med venlig hilsen
Dr.Gary Stover
Head Experian KundeService Service
Microsoft Promotion

Det er sjovt at min kontaktperson også skal have at vide hvor meget jeg har vundet. Også interessant at denne skal kontaktes på en Yahoo-mailadresse og ikke en microsoft-emailadresse eller en hotmail-adresse. Men bortset fra det er der ikke meget sjovt ved det. Jeg ser for det meste faktisk ikke spam, da GMails spamfilter hører til de allermest effektive filtre jeg kender til. Men denne slap igennem.

Postet her som et eksempel på de sørgelige tilstande i vores verden som gøder jorden for den slags svindel og spild af god ordentlig tid. Den tid som spildes på spam og svindel kunne være brugt på at skabe noget af virkelig værdi i denne verden, både for os, og i mere forarmede og mindre priviligerede dele af verden som f.eks. Nigeria og Rusland, hvor mange spam-angreb angiveligt kommer fra.

flattr this!

Frihed, råberi og selvrealisering

Posted in Uncategorized on May 8th, 2009 by Morten Blaabjerg

Jeg blev netop inviteret med i denne Facebook-gruppe (“En gruppe for alle os der elsker frihed!”), hvilket giver mig anledning til et par bemærkninger om, hvad frihed er for noget.

Min gamle helt Max Stirner opfordrede sine læsere til ikke at “søge Friheden”, som “netop berøver eder jer selv, i Selvfornægtelsen, men søg eder selv, bliv Egoister, Enhver af eder et almægtigt Jeg.” Stirner opfattede friheden som frihed _fra_ noget andet og så det ikke som noget specielt attråværdigt at tragte efter. Hvorfor skulle man efterstræbe at kappe alle bånd til alt og alle, gøre sig fri af alt muligt? Historisk har friheden som oftest handlet om frihed fra feudale forpligtelser, frihed fra kroppens syndige lyster, frihed fra ægteskabets og kønsrollernes snærende bånd, frihed fra statslig indblanding i private forhold osv. osv.

Frihed _til_ noget derimod, som Stirner er inde på, er selvrealisering. Der er ikke nogen der står som giver af denne frihed, nogen som allernådigst deler denne frihed ud. Der skal ikke anmodes om denne frihed. Hverken monarken, staten eller loven kan tildele nogen denne. Der er ikke noget at opnå. Der er ikke noget at stræbe efter, ikke noget at få. Jeg har mig selv lige for hånden, i mig selv – jeg er allerede mig selv. Men hvordan jeg bliver bedre til at være dette magtfulde og udtryksfulde jeg, som jeg er, er spændende at finde ud af. Det handler om at gøre mig fri fra fortidens vanetænkning og ideologier og fra alle de der søger at spærre mig inde – men ved at gøre mig fri til mig selv, ved selv at tage magten, gøre det jeg ønsker for mig selv og for andre, kort sagt, ved at handle.

Årsagen til at så mange mennesker idag står og råber og forsøger at råbe nogen op, fremfor (hvilket jeg opfatter som alternativet til råberiet) at tage magten i egne hænder og selv gøre noget ved sagerne, skal findes i, at mange mennesker søger deres frihed _fra_ andre mennesker. Andre skal godkende og legitimere deres livsudfoldelse. Andre skal ændre loven, således at de kan blive frie. Friheden er noget de stræber imod – ikke noget de har, og der står ting og andre mennesker i vejen for dem, som de kræver skal stille sig til side, for at de kan blive frie. Disse talrige forhindringer og forestillinger har en tendens til at hobe sig op. Det skaber og giver en masse frustrationer at ønske sig sådan en frihed. For slet ikke at tale om alle de anstrengelser man bliver nødt til at gøre sig for også at befri andre fra alt det, som gør dem ufrie – som f.eks. fra en fjern diktator i et varmt land.

Jeg har råbt meget i mit liv og gør det sikkert stadig somme tider, men jeg tror og håber at jeg er blevet mindre råbende. Ihvertfald forstået på den måde, at når og hvor verden står mig i vejen – og det gør den ofte – så flytter jeg den selv – fremfor at stå og råbe og vente på, at der er nogen andre der skal komme og flytte den for mig. Der er ting vi bliver nødt til at finde ud af i fællesskab, men jeg tror mere på Wikipedia-metoden som er udbredt på nettet, dvs. at enhver bidrager lidt eller meget der hvor han eller hun kan – end jeg tror på det råberi, som finder sted i f.eks. vore aviser.

flattr this!