Min økonomiske opvågnen

Posted in Økonomi on July 17th, 2011 by Morten Blaabjerg

#1 : At spare op

Jeg har tidligere i mit liv forvaltet min privatøkonomi og økonomiske spørgsmål iøvrigt med en skrækindjagende foragt og ligegyldighed grænsende til lemfældighed – hvilket til dels har haft sin forklaring i, at der ikke har været noget, der nær sandheden kunne karakteriseres som en egentlig økonomi. Jeg har ofte haft gode ideer, men sjældent har det – må jeg erkende – fulgtes ad med en sund interesse og fornemmelse for den økonomiske side af sagen. Jeg har beskæftiget mig med det, men det har altid været noget, som skulle overstås, for at jeg kunne komme igang med det sjove.

Min første virksomhed tjente penge – alligevel endte virksomheden i minus, fordi annoncerne var for dyre i fht. virksomhedens indtjening og indtjeningsmuligheder. Min anden virksomhed søgte at skaffe kapital og at finde investorer – men endte istedet med at skylde SKAT penge, i bøder for ikke-rettidigt indsendte nulmoms-angivelser. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det kunne koste virksomheden penge ikke at lave en nul-angivelse og jeg vil fraråde enhver at momsregistrere en nystartet virksomhed, hvor forretningsmodellen endnu ikke er bundsolid eller afklaret. (Selvom der sikkert kan være udmærkede fradragsmæssige fordele, hvis virksomheden har betragtelige opstartsomkostninger, som andre indlægsskrivere i den linkede Aminotråd fremhæver).

Hvorom alting er, så er jeg imidlertid nået til et punkt i mit liv, hvor jeg oplever at jeg rent faktisk har en økonomi. Dette hænger bl.a. sammen med, som en væsentlig forudsætning, at jeg har reelle faste indtægter, til forskel fra den tilværelse jeg har haft det meste af mit liv, der som oftest har båret præg af både stærkt svingende periodiske indtægter og et stærkt begrænset omkostningsniveau. Det hænger også sammen med, at jeg de seneste år har haft en bankforbindelse og bankrådgiver (i først Amagerbanken, nu fulgt med over i BankNordik), som har været i stand til at se mig som en potentielt attraktiv kunde.

Begge dele har medført at jeg er begyndt at se både mere rationelt, langsigtet og operationelt på min økonomi. Jeg lægger budgetter, for både vores fælles økonomi her i huset, og for min egen økonomi. Jeg ser min kassekredit som et produkt jeg betaler for – ikke som noget, der bekymrer mig, så længe jeg i budgettet kan se at det hænger sammen i et større perspektiv. Det er meget forskelligt fra hvordan jeg tidligere i mit liv har haft det med bankforretninger. Budgetterne hjælper mig til at tænke langsigtet, ved at se mulige indtægter i et længere tidsperspektiv, samt overveje nuværende udgifter til serverdrift, opretholdelse af domæneregistreringer med mere som investeringer i samme. Jeg tænker også mine forskellige projekter (bøger, film, artikler, webprojekter m.v.) i højere grad som aktiver, der skal udvikles, og ikke som afsluttede, ‘færdige’ projekter.

Operationelt har det været meget lærerigt for mig at oprette noget så ligetil og enkelt som en børneopsparing til min datter Alma (vi oprettede denne ca. et halvt år efter hendes fødsel og har hver måned siden da sat 250 kr ind på kontoen), og se hvordan denne i løbet af relativt få år har kunnet lægge en sund økonomisk bund, som jeg kan se at hun kan få stor glæde af når hun når dertil, hvor hun skal bruge penge til et eventuelt boligindskud, et kørekort, en jordomrejse, egen virksomhed eller andre ting hun drømmer om eller måtte komme til at drømme om. Vi opretter af samme grund nu en tilsvarende opsparing til Almas lillebror Frej, samt fælles opsparinger til ferie og bolig.

Jeg opretter også yderligere en opsparingskonto – en erhvervsopsparing.

Crimeville - et spilunivers for børn fra fra Ida Brinck-Lunds Art of Crime

#2 : Oplevelsesiværksætter

I 2008 fulgte jeg i forbindelse med Kaplak et kursus som havde overskriften Oplevelsesiværksætter, og som bestod af lige dele projektledelse/virksomhedsforståelse og investor relations, det sidste anført af IR-eksperten Lynge Blak. Formålet med kurset var bl.a. at klæde de deltagende ‘oplevelsesiværksættere’ (dvs. iværksættere indenfor ‘oplevelses-økonomien’) bedre på i fht. at tiltrække investorer og kapital, og deltagerne fik bl.a. tilbudt et såkaldt (pre- eller mini-)’springboard’ hos ConnectDenmark.

Ved forløbets afsluttende konference i København gav Ida Brinck-Lund fra Art of Crime et inspirerende oplæg, hvorfra jeg bedst husker hendes valg af selskabskonstruktion. Denne bestod (og består stadig, såvidt jeg ved) af et personligt ejet holdingselskab, som da står som ejer af et eller flere driftsselskaber, alene eller sammen med og på lige fod med øvrige investorer, som måtte komme til. Denne selskabskonstruktion har mange fordele. Det er enkelt for iværksætteren i holdingselskabet at starte nye aktiviteter eller virksomheder op, eller frasælge hele eller dele af virksomheden, alt efter behov. Kapital kan føres fra holdingsselskabet til de ejede virksomheder, og overskud kan føres op i holdingselskabet, hvorfra de kan investeres i nye virksomheder og projekter.

Jeg forestiller mig, at min erhvervsopsparing skal lægge grunden til en lignende selskabskonstruktion baseret på et personligt ejet holdingselskab, der kan håndtere mine forskellige aktiviteter. Ikke i en nær fremtid – men på sigt. Som min datters børneopsparing skal den ligge en sund økonomisk bund, der kan anvendes til at realisere fremtidige projekter og virksomheder.

flattr this!

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Om at bruge sin tid på det man er god til

Posted in Gammelt nyt, Kaplak, Lokalt arkiv, Tid, Undervisning on June 21st, 2010 by Morten Blaabjerg

Jeg skrev i august 2007 første udkast til nedenstående tekst på min brugerside på det daværende Crewscut.com (idag NotatWiki). Teksten blev til i forbindelse med udviklingen af Kaplak og de tanker jeg på det tidspunkt havde om hvad jeg skulle bruge min tid på.

Hvad er jeg god til? Hvad gør mig glad? Og måske især, hvordan kan jeg gøre en forskel i verden?? Kan de ting kombineres? I så fald hvordan? Udforskningen af spørgsmål som disse har fra tid til anden bragt min tilværelse i forskellige retninger, og det har altid været vanskeligt for mig at kombinere dem til een retning – selvom jeg ofte har tænkt over, om det var muligt, ønskeligt eller et indbildt behov. Det har meget at gøre med tid og prioritering af tid, hvad jeg og vi bruger tiden til. Tanker i retning af, hvad skal jeg beskæftige mig med på fuld tid, hvad er mit arbejde, min hovedinteresse – og hvad er mere mine hobbies, interesser der kan få tildelt småbidder af den tid der er tilovers? Det er mere og mere blevet et irrelevant spørgsmål, især efterhånden som mine interesser (ihvertfald i lange perioder) har bredt sig ud over al min arbejdstid.

I sommeren 2007 blev jeg far til en yndig lille pige, som hedder Alma. Og hun fylder meget, på mange måder, også tidsmæssigt i mit liv. Før jeg har fået set mig om er der allerede gået syv måneder. Hun har det rigtig godt og vokser sig stor med lynets hast. Jeg ville ikke blive overrasket hvis jeg pludselig opdagede, at hun stod og skulle tage studentereksamen imorgen. Det gør det endnu mere aktuelt at tænke over, hvordan jeg bruger tiden. Det føles til tider som om den forsvinder som sand imellem mine fingre. Det er med at nyde den imens vi har den, især den del af den vi har med vores børn, når de er små. Min gamle ven Max Stirner mente, at når vi fortærede verden, så ‘glemmer vi os selv’. Vi kender det allesammen, man er optaget af det fedeste computerspil, det mest interessante problem, den mest inspirerende samtale – eller for den sags skyld, det mest romantiske eller liderlige øjeblik – og med eet, har man fortabet sig selv, glemt sig selv i øjeblikket, mistet tiden og selvfølelsen, fordi man var i noget andet. Det er det fede. Det er der det rykker.

Jeg har tænkt en del over hvor jeg oftest har den oplevelse. For jeg tror jeg er på sporet af det. Det skyldes bl.a. internettet og wikier, og det at arbejde med (og eksperimentere med) et interaktivt medie over så lang tid som jeg har gjort med nærværende website [Crewscut.com], og det at falde over så mange usædvanlige perspektiver på alverdens emner, som man kun kan hvis man ofte anvender og ‘surfer’ på internettet. Det jeg er god til er at skabe universer. Fra min barndoms LEGO og Playmobil-universer, over diverse film, tegneserier, noveller og rollespil – til wikier, begrebsuniverser, historiebøger og computerspil. Det er det der morer mig, det er der jeg har det rigtig sjovt. Formen er mindre væsentlig. Egentlig passer det ikke, for form er en ekstremt vigtig del af et univers, den kan ikke uden videre skilles fra et materiale ;-) – men med de digitale medier er der meget, der bliver meget mere plastisk, end det har været.

Når det først begynder at gå op for een, at World Wide Web jo blot er et sæt forestillinger om, hvad man kan bruge internet til (og et ganske udmærket eet, mener jeg), men langtfra det eneste, åbner der sig en hel verden af muligheder – fra fildeling via bittorrent til MMORPGs, YouTube og PopCap Games. Det er sjovt i sig selv at lege med. Der er masser af problemer også, især af økonomisk karakter – men det skal være en sjov oplevelse at finde interessante og anvendelige løsninger på dem.

Jeg har det seneste år arbejdet en del på et nyt projekt, alene og i samarbejde med mange gode samarbejdspartnere og rådgivere, udviklet igennem mange frugtbare samtaler og møder. Og jeg indser mere og mere, at vi knapt nok er begyndt. Vi er begyndt at formulere problemet – og vi har en vision om hvordan vi gerne vil løse det. Projektet hedder Kaplak, og startede oprindeligt som Crewscut.coms ‘andet og tredie ben’ dvs. en p2p distributionsmodel, samt en betalingsmodel. Efterhånden som Kaplak har taget sin spæde begyndelse, har det imidlertid ændret så meget karakter, at jeg fandt det værd at gøre det til et helt nyt projekt – men eet som bl.a. nichewebsites som Crewscut.com vil kunne anvende.

Jeg kommer til at skrive meget mere om Kaplak. Men når jeg bringer det op her, er det fordi det giver de overvejelser jeg indledte med et nyt perspektiv. Forestil dig, at du kunne leve af den indtægt du fik ved at lade din bittorrent-klient stå åben natten over, dvs. ved blot at tænde din computer. Forestil dig, at du kunne koncentrere dig om at producere dine film, skrive dine romaner, indspille dine radioshows – om burhøns, Uzbekiske gedehyrder eller hvalrossang, og samtidig oppebære en udmærket indtægt. Folk ville tro, at du var tosset? Udmærket, men det ville give dig noget at tænke over, ikke sandt? Over, hvad du helst vil bruge din tid på? Forudsat at du kunne skabe kontakt til de mennesker på den anden side af kloden, der efterspurgte lige præcis dine evner, din viden og dine udtryk – uafhængigt af hvad vi er opdraget til at betragte som “smalle”, unyttige og uøkonomiske sysler.

Det er mærkeligt, og har altid været mærkeligt for mig, at der siden min skoletid syntes at skulle være et misforhold imellem hvad jeg syntes var fedt, og hvad der blev belønnet økonomisk i det her samfund. Indenfor de seneste år – eller rettere, siden jeg først begyndte at beskæftige mig med public domain-software i min første virksomhed Hard Joy PD og sidenhen blev storforbruger af nettet under mit studie, er det begyndt at gå op for mig, at mange af de antagelser og konstruktioner, som det misforhold hidtil har været baseret på, kan ændres til noget andet og meget mere interessant, for en hel del mennesker, på grund af computere og internettet. Det har rigtig meget at gøre med tid, og hvordan nettet transcenderer tiden. Det sker for såvidt allerede, for fulde gardiner, og det er kun lige begyndt. Det er det vi vil hjælpe vore kunder med i Kaplak. Og det er så kun den korte version.

Jeg føler mig til daglig meget priviligeret over mit arbejde. For det første blot det at kunne arbejde med to fag som interesserer mig dybt : historie og mediefag. Samtidig føler jeg mig uendeligt priviligeret og ydmyg over dagligt at kunne introducere en gruppe fantastiske unge mennesker til nogle af de væsentlige problemfelter fagene rummer, på et tidspunkt i deres liv, som er så vigtigt og formativt.

Jeg vil gerne selv arbejde med film igen. Jeg vil gerne lave flere film og arbejde med flere fantastiske fortællinger, i spil, historiske fremstillinger, onlineuniverser, wikier osv. – og jeg vil gerne fortsat arbejde for at realisere rammer, som kan medvirke til at transcendere tiden på måder der minder om de jeg skitserer i det ovenstående. Jeg synes, at det er vores store problem, at vi stadig lever på industriel tid (køreplaner, skemaer, deadlines osv.) selvom vore arkitekturer forlængst har tilladt os at indrette os langt mere fleksibelt. De fleste mennesker har idag en mobiltelefon, og som Clay Shirky har iagttaget, så gør alene dette os langt mere uafhængige af at skulle være et bestemt sted til et bestemt tidspunkt. For man kan altid få fat på os. Kombineret med trådløse netværk, adgang til nettet, GPS og Google Maps er det muligt at udføre en del arbejde fuldstændigt uafhængigt af tid og sted (det gør jeg selv på mine daglige pendlerture) – og det er muligt at udskyde planlægning af møder og tidspunkter til absolut senest mulige.

Vore netteknologier gør det også muligt at indrette uhyre fleksible systemer, som ikke er så territorialt funderede, at det gør noget. Problemet er blot, som jeg ser det, at vi i mange sammenhænge ukritisk lader os underlægge proprietære systemer, som er udviklet af udviklere, som ikke har tænkt tanken, og hvis produkter vi ikke kan ændre, fordi de beskyttes af ophavsrettigheder, patenter og lignende. Vi anvender med andre ord mange produkter og systemer, som ikke er fri software, og som ikke har de fordele som fri software har : at de frit kan manipuleres, tilpasses og videredistribueres af brugeren.

I et vist omfang er det desværre nødvendigt for mig at være pragmatisk, og dermed anvende mindre optimale løsninger, for at opnå mere kortsigtede mål. F.eks. anvender jeg dagligt en Macbook Pro som min arbejdscomputer, bl.a. fordi den ganske enkelt er hurtigere at starte op, kan køre Final Cut Express (som vi anvender i mediefag på skolen) og er langt mere kvik til at gå på det trådløse net, som jeg som oftest er dybt afhængig af.

Nu hvor mit pædagogikum er gennemført glæder jeg mig til at kunne bidrage mere aktivt til, at vi kan arbejde for bedre (læs: frie) løsninger, der kan tjene mere langsigtede mål end blot det at få tingene til at glide i det daglige. Målet er så vidt jeg kan se, at opbløde det konventionelle skema endnu mere, således at dagligdagen bliver mindre presset, informationsmængderne mere overkommelige og til at håndtere for de der skal håndtere dem, processen sjovere, og resultaterne bedre. Det kan blive både sjovere og mere lærerigt at gå i gymnasiet, for både elever og lærere :-)

flattr this!

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Til Bille

Posted in Udenfor kategori on December 30th, 2008 by Morten Blaabjerg

Her ved udgangen af året går mine tanker bl.a. til Bille, som valgte at tage sit eget liv først på året. I min computers gemmer fandt jeg den besked jeg i sin tid postede på Billes nu nedtagne Facebook-profil, efter hans selvmord i februar for næsten et år siden :

Kære Bille,

Det er for tåbeligt, for idiotisk og alt alt for nemt. At du kunne finde på noget så dumt. Jeg synes du har svigtet os ved ikke at stole på, at vi kunne være der for dig, uanset hvad. Og jeg kan ikke lade være med at føle at vi også har svigtet dig, ved ikke at vise dig tydeligt nok, at vi kunne. Jeg ved ikke hvilke ting du har båret rundt på, men du burde have fortalt mig om dem. Jeg ville have lyttet og taget det ind. Måske ville jeg ikke have forstået hvad du forsøgte at sige. Måske ville du ikke have haft ord til at fortælle om det. Men du havde mange andre måder du kunne fortælle om det på.

Livet er fattigere uden dine inputs. Der var mange flere ting vi skulle have udforsket. Mange flere film vi skulle have lavet.

Jeg ville ønske at jeg kunne have delt lidt mere af al den mening med dig, som jeg har. Der er så meget der stadig skal gøres, så meget at gøre og leve for og slås for, og nu er vi een mindre til at gøre alt det arbejde.

Kærligst,
Morten

Min sidste kontakt til Bille fandt sted via Facebook, og var ganske kort og overfladisk. Det er især det indtryk den efterlader, når man læser den i lyset af, at Bille tog livet af sig få uger senere.

Facebook gør det som bekendt vanskeligt at udtrække data fra sitet på nogen systematisk måde (selvom der dog tilbydes feeds på enkelte typer informationer), men man kan altid tage en ældre teknologi i anvendelse, nemlig copy’n paste :

Henrik Bille-Hansen
February 16 at 11:39pm

Heyyy Morten!! Hvordan står det til med den lille familie…?

Morten Blaabjerg
February 17 at 9:29am

Det går godt… vi har godtnok været en del syge de seneste uger! Hvilket kan være en prøvelse! Der er ikke noget værre end at være en syg forælder, for ikke at tale om kombo’en syg voksen og sygt barn…..

Hvordan går det med dig?

Henrik Bille-Hansen
February 17 at 4:56pm

jow tak. Op og ned….kæmper med virkeligheden, tror jeg…Jeg er inspireret som aldrig før,..

Morten Blaabjerg
February 17 at 7:17pm

Dét lyder som et meget positivt problem !! Så det er jo slet ikke så skidt.

Skal på kursus imorgen. Emnet er regnskab og bogføring… ikke just den vilde sællert i sig selv. Det er en del af et ellers udmærket forløb i projektledelse og investor relations, som jeg tager her i foråret, sideløbende med familie og opbygning af Kaplak.

Henrik Bille-Hansen
February 18 at 1:06am

jeg må jo også møde din familieforøgelse på et tidspunkt! :)

Morten Blaabjerg
February 27 at 11:37pm

Ja, det må du. Hun er en herlig lille pige, der allerede kan så utrolig mange ting !! :-)

Alma var 7-8 måneder på det tidspunkt, og dertil havde jeg hovedet fuldt af de problemer og udfordringer jeg arbejdede med i Kaplak. Jeg var midt i et kursus for oplevelsesiværksættere om investor relations og projektledelse. Det fyldte det hele i et omfang, så jeg havde svært ved at lytte til, hvad Bille egentlig forsøgte at sige til mig, når han sagde at han “kæmpede med virkeligheden”.

Jeg ville ønske, at han havde moset mere på for at trænge igennem til mig – og at jeg havde været mere opmærksom på, hvad han forsøgte at sige.

flattr this!

Tags: , , ,