Regningen betales i ulykkelige menneskeskæbner

Posted in Det politiske, Økonomi on November 28th, 2012 by Morten Blaabjerg

Retsforbundets relancering mandag 26. november har medført en del fornyet omtale af partiet og vore mærkesager – og jeg vil senere (når jeg sidst på ugen har fået alle SRP-opgaveformuleringer på plads og har fået ro i sjælen igen) give en personlig fremstilling her på bloggen af mine overvejelser omkring relanceringen og Retsforbundets rolle i dansk politik.

Men indtil da blot en hurtig kommentar på denne kommentar af Krister Meyersahm til Berlingskes netomtale af relanceringen (af uransagelige årsager kan jeg ikke afgive min kommentar på deres site) :

Ingen kan betale skat uden indkomst.
…”Partiet vil blandt andet gå til valg på at sænke skatten på arbejde ved til gengæld at øge husejeres beskatning, så man ikke har arbejdsfri indkomster”.

Arbejdsfrie indkomster? Ja, tak – men husejernes forøgelse ( eventuelle ) af deres ejendommes værdi, beskattes jo allerede. Vil man have mere end det, nærmer man sig det begreb man kalder konfiskation og det er ikke tilladt jvnf. Grundloven.

Desuden – hvorfor gå over åen efter vand? Sagen er jo at ingen kan betale nogen skat uden at have en indkomst fra arbejde eller som kapitalindkomst. Så, den smarteste måde, billigste og mest enkle, er simpelthen at tage skatten ved kilden – nemlig af indkomsten.

Indkomstbeskatning er en kæmpe byrde, fordi den belaster de, der bidrager produktivt til vores samfund. Når vi så samtidig undlader at beskatte de kolossale værdier og værdistigninger på fast ejendom (som i alt overvejende grad handler om beliggenhedsværdier) inviterer det til spekulation i disse, og er reelt at regne for en omfordeling imellem de der arbejder – og de der ikke gør. Når lønnen samtidig presses, og virksomhederne presses på produktionen, er det dybt urimeligt at fastholde det nuværende system – og at argumentere for, at dette er “den smarteste, billigste og mest enkle” måde at beskatte på afspejler ikke bare et syn på skat som rene teknikaliteter (et syn man kun kan udvikle ved at distancere sig fuldstændigt fra virkeligheden og de konsekvenser politik altid har for almindelige mennesker), men også en total blindhed for de kolossale skadevirkninger det aktuelle skattesystem har for vores økonomi og samfund – skadevirkninger der betales dyrt i ulykkelige menneskeskæbner.

Det er kort sagt ikke rimeligt, at mange skal knokle – og knokle hårdere end før, og samtidig betale prisen i besparelser på offentlig service og udsalg af offentlige institutioner – og få mindre ud af det, for at nogle få fortsat kan nyde godt af arbejdsfrie indtægter. Det her handler ikke om den almindelige husejer, men om at lette presset på nogle af de der er allermest pressede i det danske samfund, ved at lette presset på priserne, herunder prisen på f.eks. arbejde.

Skat er ikke teknikaliteter. Det er ikke ligemeget hvor man “tager skatten” – som om at det ikke handlede om at foretage en omfordeling. Det gør det – fra de, der besidder privilegierne – til de, der ikke gør, og som må arbejde enddog endnu hårdere, når økonomien presses som den gør pga. den skødesløse spekulation i værdistigningerne, som har bragt os i den aktuelle krise.

flattr this!

Tags: , , , , ,

Om nødvendigheden af lokalitet og jordværdibeskatning

Posted in Økonomi on December 5th, 2011 by Morten Blaabjerg

Mødte fornylig dette argument imod jordværdibeskatning, som jeg gerne vil addressere her :

Vi lever i en global verden hvor produktion, værditilvækst m.m. forlængst er afkoblet fra jordbesiddelser. Vi er defor ikke afhængige af en bestemt adresse (lejet eller ejet) for at tjene til udkommet eller for den sags skyld at drive en virksomhed.

Argumentet er forsåvidt ikke et egentligt argument, men røber snarere en antagelse om, at beskatningen altid skal følge produktion, værditilvækst og udkomme – hvilket ud fra en overfladisk betragtning giver mening – for hvor ellers skulle man finde pengene? Samtidig negligeres den økonomiske betydning af ejerskab til jord – uden hvilket vi dog ikke kunne hverken bo eller arbejde nogen steder. Den negligering er der sikkert mange store jord- og ejendomsbesiddere som er glade for, og helst ser fortsætter.

Jeg er som udgangspunkt ikke uenig i den første del af argumentet, forstået på den måde, at det er muligt at skabe værdi i vores samfund selvom man ikke ejer jord (og også uafhængigt af en bestemt lokalitet). Det er faktisk bl.a. netop derfor at jeg finder vores skattesystem dybt urimeligt. For hvorfor i alverden skal grundejere så begunstiges økonomisk i vores skattesystem – på bekostning af det arbejde som udføres (af såvel virksomhedsejere som lavtlønnede) og som reelt tilfører reelle værdier til vores samfund? Det er forkasteligt og umoralsk, især fordi denne snylten på vores produktivitet som samfund betragtet udover at belaste produktionen også driver i forvejen marginaliserede grupper (f.eks. lavtlønnede og socialt dårligt stillede) ud i endnu ringere kår – og hertil belaster de offentlige udgifter urimeligt og unødvendigt – hvilket er det sidste vi har brug for i den nuværende situation.

Problemet er lige præcis – at selvom vi i udgangspunktet ikke er “afhængige af en bestemt adresse (lejet eller ejet) for at tjene til udkommet eller for den sags skyld at drive en virksomhed” så tvinges vi (om vi vil det eller ej – jeg ville helst ikke, hvis jeg kunne undgå det!) til at forholde os til denne problematik, fordi vore aktiviteter fører til at de lokaliteter vi befinder os i og i nærheden af, stiger i værdi og pris bl.a. pga. vore aktiviteter, og dermed er vores egen produktivitet med til at fordyre produktiviteten – og ultimativt (hvis stigningerne bliver ved længe nok) at drive os ud af produktivitet, idet overskuddet på denne måde konstant vil havne i de forkerte lommer. Det er en unødvendig belastning af vores økonomi og kilden til de ulykkelige tilbagevendende “bobler” og kriser i den kapitalistiske økonomi. Skattesystemet gør os “afhængige” af lokaliteten, da vi aldrig kan tjene nok på vores produktivitet, til at forpagtningsværdien og huslejen ikke altid vil følge med – og til sidst, fordi grundejeren vil spekulere i de stigende værdier, vil blive højere end det vi formår at betale, og dermed drive os fra hus og hjem, og virksomheden ud i en konkurs.

flattr this!

Tags: , , ,