Ildhavet

Fra Politikens lederspalte :

Ansvaret for, at Venstre har samarbejdet så tæt og systematisk med Dansk Folkeparti gennem et helt årti, kan kun placeres ét sted, og det er i Venstres egen folketingsgruppe. Hvis Birthe Rønn Hornbech, Britta Schall Holberg og andre vil gøre en sidste forskel i dansk politik, skal de ikke revse Dansk Folkeparti, men derimod finde mod til at sætte gang i et selvopgør internt i Venstre. Det er og bliver Venstre, der har et problem, ikke Dansk Folkeparti. Hvis Birthe Rønn Hornbech vil gøre alvor af de liberale og europæiske værdier, hun selv hævder fortsat at repræsentere, er det partiet Venstre, som må skifte kurs.

Shared by Dolphin Browser HD, og copy pastet ind i WordPress’ egen mobile app til Android, som stadig lader meget tilbage at ønske. Skrevet færdigt på min macbook idag, da jeg ikke orkede besværet med at finpudse indlægget via mobilen. Jeg prøver stadig at finde en rimelig enkel måde at bedrive mobil blogging på, men synes ikke jeg har fundet en rigtig god, hurtig og enkel model endnu. Måske er Scribefire for den mobile version af Firefox løsningen? WordPress’ egen app til Android lader meget tilbage at ønske. Jeg kunne godt ønske mig mobil interface-innovation indenfor programafdelingen der kan matche den, som mobile spil kan mønstre. Det burde være (og jeg er sikker på det også bliver) lige så nemt at blogge på sin smartphone som det er at betjene Angry Birds.

Nøglen er at udnytte touchskærmen ordentligt, innovativt og effektivt, og frigøre sig fra den forestilling at mobilversioner blot skal være “nedkogte” versioner af PC-udgaven af programmerne, men uden nævneværdige ændringer i betjeningsmetoden.

TDC giver i deres nyhedsbrev flg. “fantastiske” gode råd til folk der ikke bryder sig om de søgeresultater de finder når de googler deres eget navn :

Skub de dårlige resultater ned

Har du ikke fået fjernet den dårlige information kan du ty til en strategi. Nemlig at sørge for at drukne de dårlige søgeresultater med gode søgeresultater. Det er en lidt vanskeligere strategi, da det enten kræver noget arbejde fra dig eller kontant betaling. Såkaldt online reputation management er nemlig en hel profession, som virksomheder og kendte personer betaler i dyre domme for at få udført.

Men vil du gøre det selv, er der vejledninger på nettet. Kort fortalt handler det om skrive rosende blogindlæg om dig selv. Til det skal du bruge nogle blogs og derefter linke på kryds og tværs imellem de forskellige blogs. (min kursivering) Det er meget vigtigt, at du ikke bare kopierer én artikel og placerer den på forskellige blogs. Du bliver nødt til at omskrive artiklerne, for Google hader kopier og elsker originale tekster.

Kender du nogen, der har en velbesøgt hjemmeside, kan du også bede dem om at linke til dine artikler. Det er vigtigt, at de ord, du regner med indgår i Google-søgningen, også optræder i artiklerne et par gange. Det er også vigtigt, at ordene indgår i sidetitlen – altså det som står i vindues toppen af browseren. Disse tiltag vil få dine artikler til at rykke højere op i en Google-søgning på dit navn.

Det er uden tvivl rigtigt at sådanne tiltag på kort sigt vil “virke” efter hensigten. Men vil de nu også det? I så fald skal jo man mene, at det er bedre at fremstå i søgeresultaterne som en person der skriver “rosende blogindlæg” om sig selv, og “linker på kryds og tværs imellem de forskellige blogs” på må og få, snarere end som en person, som der på ganske autentisk vis findes alle mulige og umulige tilfældige oplysninger om.

Hvis man derimod ønsker selv at opnå en højere grad af styring med hvad andre kan finde om een selv på nettet (og overlade mindre til tilfældighederne), giver det i højere grad mening at lægge noget meningsfuldt om sig selv på nettet, som andre netbrugere finder oplysende og anvendeligt, og af sig selv gerne vil linke til. Det er iøvrigt langt nemmere, mindre besværligt og mere hæderligt, end at spamme World Wide Web til med SEO-optimerede pseudo-hjemmesider om sin egen person, for at “snyde Google”. Det kan være Google bliver snydt på kort sigt, men er du virkelig interesseret i at snyde Google? Er du ikke interesseret i at Google virker bedst muligt? Er vi ikke alle interesseret i, at det er hurtigt og nemt at lokalisere information på nettet? Om os selv, kolleger, andre mennesker? Om det vi har brug for at lokalisere informationer om? Det kan være, den der bliver mest snydt, er dig selv, de mennesker du snyder, og alle os andre, som føler os snydt, fordi du snyder os allesammen på den måde.

Vær dig selv! Slip gækken løs, prøv at sige noget du mener, om dig selv og om verden, og prøv at læg dit navn ved som afsender. Direkte, live, på nettet. Uden filter, uredigeret, uden censur – og se, himlen falder ikke ned af den grund. Tværtimod – hvis du i højere grad tør stå ved hvem du er og hvad du står for, på og udenfor nettet, desto mindre behøver du bekymre dig om Google’s søgeresultater. For da er det dig selv, som skaber dem.

TDC gør deres brugere en bjørnetjeneste med sådanne “tips” der ikke hjælper nogen alligevel, hvis der da er nogen, som kunne finde på at forfølge deres – som skitsereret i udførelsen – aldeles tåbelige plan.

Vi har i 2x HI arbejdet med imperialismen og i den forbindelse lavet en blog. Det mest interessante der fandt sted i forløbet var et lille “rollespil” som blev udviklet til en dobbeltlektion med overskriften “Magtmidler og magtanvendelse i Afrika og i klasseværelset”.

I den første time blev de 4 elever som havde lavet deres opgave (et blogindlæg) belønnet med matakos – små messingstænger, som man anvendte som møntfod i Fristaten Congo. For disse kunne de købe små afrikanske godbidder (studenterbrød) og juice. Resten af klassen som ikke havde lavet deres opgave, blev bortvist fra undervisningen med hjemmel i skolens deltagelsespligt. De fik oplyst at D16 (datalokalet) var reserveret til klassen og at de ville være velkomne, så snart de havde løst opgaven. De fik endda en mulighed B : at blogge om oplevelsen af at blive “smidt ud” istedet for at skrive om den læste tekst. Det skal tilføjes, at selvom opgaven i første omgang var landet i en travl periode for eleverne, havde de efterfølgende haft over 3 uger til at få rettet op på dette (pga MO kurser, teopædopgave, ekskursion osv), og i forvejen fået besked om, at der ville blive ført fravær efter om de fik lavet opgaven eller ikke. Så alle som en godtog den “konsekvente straf”…

Ideen bag var at perspektivere i forhold de magtmidler der blev taget i anvendelse i det koloniale Afrika. De 4 elever som havde lavet opgaven havde også læst dagens tekst, som blev analyseret med MO og EH, samtidig med at “belønningen” blev indtaget. Efter ca. 20 minutter begyndte elever at komme tilbage fra deres “straf” og modtog herefter også deres løn i matakos, og kunne også bidrage til analysen af dagens tekst, et kapitel fra Sven Lindqvists “Udryd de sataner!” om videnskabens legitimering af folkedrab i den 3. verden under imperialismen.

Anden lektion, hvor klassen igen var fuldtallig, var båret af et læreroplæg over tegn, diskurs og sandhedsregime, lavet i Prezi – men ud fra klassens konkrete erfaringer og med eksempler fra Congo. Der voksede en stor diskussion ud af timen i klasserummet, hvor der blev udvekslet mange synspunkter omkring historie i fht. videnskabsfagene, og hvad meningen med historie er i gymnasiet – set i lyset af dagens “rollespil” og Sven Lindqvists tanker. Mange flere, end hvad jeg kan få med her. Og det var en overordentlig positiv oplevelse, at så mange ytrede sig og kom på banen. Mere af det i historietimerne, tak!

Læs videre på bloggen, hvor også opgaven og præsentationer fra forløbet (i prezi) ligger : http://hvidmandsbyrde.gymnasieblogger.dk/

Som lærer var det noget af det mest lærerige, jeg har gjort i min tid som underviser. Men det var også to lektioner, som jeg var meget nervøs for, hvordan ville falde ud ! Så jeg er utrolig glad for den aktivitet og den forholden sig til historiefaget fra alle elevers side (uden undtagelse), som kom ud af disse to timer.