Venstre bærer selv ansvaret

Posted in Gammelt nyt, Informationsarkitekturer on July 3rd, 2011 by Morten Blaabjerg

Fra Politikens lederspalte :

Ansvaret for, at Venstre har samarbejdet så tæt og systematisk med Dansk Folkeparti gennem et helt årti, kan kun placeres ét sted, og det er i Venstres egen folketingsgruppe. Hvis Birthe Rønn Hornbech, Britta Schall Holberg og andre vil gøre en sidste forskel i dansk politik, skal de ikke revse Dansk Folkeparti, men derimod finde mod til at sætte gang i et selvopgør internt i Venstre. Det er og bliver Venstre, der har et problem, ikke Dansk Folkeparti. Hvis Birthe Rønn Hornbech vil gøre alvor af de liberale og europæiske værdier, hun selv hævder fortsat at repræsentere, er det partiet Venstre, som må skifte kurs.

Shared by Dolphin Browser HD, og copy pastet ind i WordPress’ egen mobile app til Android, som stadig lader meget tilbage at ønske. Skrevet færdigt på min macbook idag, da jeg ikke orkede besværet med at finpudse indlægget via mobilen. Jeg prøver stadig at finde en rimelig enkel måde at bedrive mobil blogging på, men synes ikke jeg har fundet en rigtig god, hurtig og enkel model endnu. Måske er Scribefire for den mobile version af Firefox løsningen? WordPress’ egen app til Android lader meget tilbage at ønske. Jeg kunne godt ønske mig mobil interface-innovation indenfor programafdelingen der kan matche den, som mobile spil kan mønstre. Det burde være (og jeg er sikker på det også bliver) lige så nemt at blogge på sin smartphone som det er at betjene Angry Birds.

Nøglen er at udnytte touchskærmen ordentligt, innovativt og effektivt, og frigøre sig fra den forestilling at mobilversioner blot skal være “nedkogte” versioner af PC-udgaven af programmerne, men uden nævneværdige ændringer i betjeningsmetoden.

Tags: , , , , , , , , , ,

Antal anslag-syndromet

Posted in Informationsarkitekturer, Proprietær software on October 17th, 2010 by Morten Blaabjerg

Forsøgte netop at poste dette indlæg på Facebook til de mange, der har sendt mig hilsener på min fødselsdag (for næsten to måneder siden) :

Tak for de mange venlige hilsener på min fødselsdag, btw :-) Hvis du/i vil være sikre på at jeg ser beskeder, så send mig endelig email istedet for! Ikke så nemt og bekvemt som FB, men til gengæld er de ikke bundet til een bestemt platform. Har i lang tid ikke anvendt FB (også derfor slået alle “notifications” fra) fordi jeg har det store principielle problem, at jeg ikke kan eksportere og arkivere mine data. Kan være, at jeg genovervejer, hvis dette bliver muligt.

Fik da denne meddelelse, hvorfor dette ikke kunne lade sig gøre :

Your status update is too long. The maximum status length is 420 characters, but it is 475 characters long.

Ser ud som om, at der er mange andre gode grunde til at anvende sine egne platforme og arkitekturer og fortsat arbejde for at bygge disse op og styrke dem istedet. Som f.eks. at man da selv har magten over hvor mange karakterer ens indlæg må rumme. Sikke dog en tåbelig måde at begrænse folks adfærd på indenfor en online-arkitektur. Jeg har i enkelte andre tilfælde oplevet noget der var ligeså tåbeligt.

Tags: , ,

Hjælp! Jeg skal have feriedagpenge!

Posted in Informationsarkitekturer on May 24th, 2010 by Morten Blaabjerg

Jeg har netop dags dato skrevet følgende email til min A-kasse :

Kære AAK,

Jeg er dybt frustreret.

Hvis jeg som universitetsuddannet gymnasielærer _ikke kan forstå_ hvordan jeg skal søge om noget så helt almindeligt som feriedagpenge, så er der et eller andet galt. Og jeg er ikke sikker på, at det er mig, der er noget galt med. Kan det virkelig være rigtigt at jeg skal svare på dusinvis af spørgsmål, side op og side ned, om den ene mærkelige detalje efter den anden som jeg ikke aner en pind om, for at søge om feriedagpenge?

Det eneste der kommer ud af dette er min frustration og at jeg nu alligevel skal bruge jeres tid på at behandle og besvare en email som denne, selvom jeg formoder at det kunne være nemmere løst i net@kassen. Det må kunne gøres nemmere, lettere forståeligt, mere hjælpsomt og mindre fremmedgørende end det opleves på denne side af skærmen ! Jeg håber i vil tage denne feedback med i jeres evaluering af net@kassen – og jeg vil gerne understrege at mine frustrationer ikke skyldes det at arbejde med nettet eller med webløsninger generelt – men specifikt er rettet imod jeres webtjeneste, der efter min ærlige mening er hverken brugervenlig, i teknisk henseende, eller i fht. at hjælpe med at gøre ansøgningsprocessen til en god oplevelse, hvor man nemt og elegant kan finde frem til de nødvendige oplysninger. Jeg fatter i mange tilfælde ganske enkelt ikke, hvad der spørges efter, og i mange tilfælde har jeg heller ingen anelse om hvordan jeg skal finde frem til de efterspurgte oplysninger.

Sagen er den, at jeg som nyansat (pr 1/8 2009) gymnasielærer endnu ikke har optjent fuld ret til løn i hele min ferie. Jeg skal derfor søge om at få feriedagpenge i den periode, som jeg ikke har optjent løn til i 2010. Fra og med 2010 vil jeg have optjent tilstrækkeligt til at få fuld løn i hele min ferie, så dette er således kun aktuelt fordi jeg p.t. kun har optjent for knapt 1/2 år (fra 1/8 2009 til og med december 2009).

Så dette vil jeg hermed gerne ansøge om. Jeg har som sagt forsøgt at anvende jeres webtjeneste net@kassen, men jeg har ingen anelse om hvorvidt dette er lykkedes på en tilfredsstillende måde, da jeg ikke synes at det klart fremgår af ansøgningen præcist hvad det egentlig er jeg har søgt om.

Derfor denne email, i det spinkle håb at en hjælpsom sjæl i AAK (som jeg iøvrigt sætter stor pris på mit medlemsskab af) vil komme mig til undsætning.

Venlige hilsener,
Morten Blaabjerg


Fri software (fri som i ytringsfrihed, ikke som i gratis) er efter min mening et af de allervigtigste spørgsmål i vores tid.
Jeg støtter derfor Free Software Foundations arbejde for udbredelsen af fri software : http://fsf.org/

Læs mere om hvorfor dette er så vigtigt her : http://www.gnu.org/philosophy/why-free.html

Jeg poster en kopi af denne email her, fordi jeg er interesseret i at komme dårlige weboplevelser som denne til livs.

Jeg har heldigvis få af denne type oplevelser i min hverdag, hvor jeg er storbruger af tjenester som f.eks. GMail, Google Docs, MediaWiki, Netbank og Lectio m.v. Jeg har tidligere skrevet om en lignende dårlig oplevelse med min datters læges webløsning, og jeg kunne let have skrevet en hel del om mine dårlige oplevelser med SKAT’s webløsninger, med Digital Signatur og med Borger.dk (som jeg ellers iøvrigt synes er et virkelig godt projekt – det er bare ikke altid intentionerne lever op til virkeligheden).

Ved at skrive om oplevelsen her håber jeg over tid at komme i kontakt med andre der også har dårlige oplevelser med de webløsninger vi bydes af (især, virker det til) offentlige institutioner, og ved at udveksle erfaringer og nyheder ad åre være med til at øve større indflydelse for at ændre forholdene til det bedre. Min grundholdning er at mange dårlige weboplevelser kan undgås hvis institutioner og udviklere bliver mindre teknisk dovne, opnår større og bedre viden om brugeradfærd og hvordan brugerinterfaces og informationsarkitekturer kan og bør bygges op for at fungere bedst muligt – og f.eks. forholder sig til softwarens ejerskabsforhold, jævnfør de linier om fri software jeg har i min email-signatur.

Tags: , , , , , , ,

Lad os modstå fristelserne til gyldne proprietære systemer

Posted in Informationsarkitekturer, Proprietær software, Sociale netværk on August 23rd, 2009 by Morten Blaabjerg

Meditating GNU - variant af Free Software Foundations logoStødte netop ind i een af disse årsager til at jeg ikke længere bør benytte walled gardens som Facebook og LinkedIn. Jeg ville blot redigere min profil-beskrivelse på LinkedIn hvilket ikke burde tage mere end et par minutter. Men et bump på vejen indtrådte – da følgende tekst med småt og med rød farve viste sig under indtastningsfeltet :

You have exceeded the maximum length by 96 characters.

Så gik jeg i stå. Det der skulle have taget mig få minutter blev pludselig en øvelse i at fatte mig i korthed. Naturligvis til min store irritation – som jeg ihærdigt prøver at styre og holde i ørerne. Men hvorfor disse kunstige grænser? Hvorfor skal LinkedIn opsætte arbitrære grænser for hvor mange karakterer jeg skal bruge til at beskrive mig selv med?

Det er mig efterhånden så inderligt ligegyldigt og unødvendigt. Men heldigvis skal de heller ikke det. Det står naturligvis LinkedIn (og andre online tjenester som f.eks. Facebook og FriendFeed) frit hvilke kunstige grænser de skaber og ønsker at skabe på denne måde for deres brugeres netadfærd. Men det står også undertegnede frit hvorvidt og i hvilket omfang jeg ønsker at danse efter deres pibe. Så derfor citerer jeg teksten i sin fulde længde her – indenfor rammerne af min egen frie arkitektur – takket være WordPress, frit, åbent, tilgængeligt under GPL:

I’ve been working with film, theatre, video and digital media platforms for the last 10 years.

On the side, I’ve managed to complete two university degrees, in History and Applied Visual Communications respectively. I’ve built wikis, board and computer games and abstract academic systems. I’ve juggled with texts, code, images, video and other kinds of material in a plethora of genres, setups and technological platforms. I’ve also written a thesis on the introduction of the Maxim Gun in colonial Africa.

As of August 2009 I employ a position as teacher at Aabenraa Statsskole in history and media, a school with a strong film & media tradition and a creative environment which attracts students from all over southern Denmark. I look forward to a new experience of learning for me, and to find ways to share my experience in history as well as media with my students – as well as help enable my students to become great information sharers themselves, of their own experience, building their own architectures, stories and identities.

In recent years, I’ve increasingly been preoccupied with the opportunities and challenges of the internet, first as a web master at the university and as a hobby producer of historical computer game scenarios – later as a founder and CEO of my own company Kaplak, seeking to find new solutions for the specific problem of connecting niche producers with their distant markets.

The internet connects us in new ways, and allows us to filter our own information streams, rather than rely on the editorial filters of others. This changes and challenges markets, our economy, politics, education, culture and almost every other information-related or social aspect of our lives and societies.

What is important, is that we resist the temptation of creating big proprietary systems which ultimately also are systems of control – and embrace the opportunity of change, of decentralized information distribution and filtering, of individual choice and freedom, and of a new global diversity over the comfort and conformity of what we’ve known so far.

Den kortfattede pointe : lad dette være en blandt mange aha-oplevelser og markeringer af en tilbagevenden til rødderne – til teksten, bloggen og de frie arkitekturer, som vi selv skaber – med gode værktøjer som WordPress, copyleft-licenser og alt andet godt der kommer med fri software. Glem Twitter, FriendFeed, Facebook, LinkedIn – og kom tilbage til hvad nettet egentlig handler om – at forbinde mennesker med hinanden, at bringe os i kontakt med hinanden.

Tags: , , , , ,

Besked til min datters læge om klinikkens anvendelse af kommunikationssystemer

Posted in Informationsarkitekturer, Proprietær software on December 22nd, 2008 by Morten Blaabjerg

Jeg skrev just nu følgende besked til min datters læge – i talrige portioner x mindre end 500 karakterer i klinikkens interne patient-læge beskedsystem via klinikkens website :

Kære Kirsten,

Det følgende vedrører ikke dig direkte, personligt eller fagligt, men hele klinikken og klinikkens valg af kommunikationsværktøjer i fht. patienter. Da jeg ikke kan skrive flere karakterer end 500 “per besked” i dette elektroniske beskedsystem, bliver jeg nødt til at dele beskeden op i flere afsnit, afsendt hver for sig.

1)
Som du ved har vi haft en del opkald til klinikken da vores datter Alma har været en del syg. Det er meget svært at komme igennem på telefonen, hvorfor vi meget ofte må foretage gentagne opkald, for overhovedet at trænge igennem og blive stillet i kø.

For hvert opkald bonges vi af vores telefonudbyder, uanset om opkaldet går igennem, varer 2 sekunder før vi smides af eller lignende. Dette betyder at vores telefonudgifter pludselig eksploderer med først +20, siden 30, 50 og flere hundrede kroner. Det kan ikke være rimeligt, at vi fordi i har et telefonsystem, som ikke har kapacitet til at modtage og håndtere alle de telefonopkald, som klinikken modtager, pludselig oplever at vores telefonomkostninger stiger med måske 100-200%.

Så hermed et ønske og en opfordring til at få investeret i et nyt telefonsystem med opdateret kapacitet, således at opkald ikke smides af pga. overbelastning, men tillader *alle* opkald at blive stillet i kø.

2)
Det er udmærket, at klinikken tilbyder elektronisk kommunikation vh.a. jeres webside. Kommunikationen har imidlertid talrige begrænsninger, som det imidlertid burde være let at komme ud over.

F.eks. er 500 tegn per besked ikke altid nok. Hvorfor denne kunstige, arbitrære grænse på mængden af tekst/information i en besked?

Hvorfor kan man kun skrive specifikt til en bestemt læge eller sygeplejerske og ikke til alle, eller til flere af lægerne/ansatte på een gang?

Det er en uskik at påtvinge brugeren af en browser at websitet åbner et nyt browservindue (når man ønsker at skrive en besked til jer). Enhver bruger kan vælge at åbne websider i nye vinduer eller browsersessioner hvis man vil. At påtvinge alle brugere dette strider imod gode webstandarder og gør at jeg som bruger risikerer at miste data, hvis jeg uforvarende kommer til at lukke min browser uden at opdage at der ligger andre åbne browsersessioner. Det er skidt for alle involverede.

At den nye browsersession/login-session dertil lukkes når der har været “inaktivitet” (som f.eks. at skrive en besked?) og man derefter bedes om at logge ind endnu engang, er endnu en generende designfejl, som gør systemet endnu mere generende overfor brugeren dvs. patienten i den anden ende.

Giv som minimum en mulighed for at kontakte klinikken per email. Alt andet er hverken rimeligt eller praktisk. Resten af verden har adopteret email – hvorfor kan i ikke det samme? Det er ikke alle henvendelser der kræver den grad af identifikation eller hemmelighedskræmmeri, som jeg godt kan se i har forsøgt at bygge ind i systemet. Reserver de særlige foranstaltninger til de særlige tilfælde – og brug almindelig, solid, elektronisk kommunikation (som f.eks. email) hvor det er både lettere og hurtigere, og hvor der i forvejen er udviklet solide løsninger i kan tage i anvendelse.

For hver barriere i stiller op i jeres online system for brugeren/patienten, desto mere langsommeligt og besværlig gør i det at kommunikere effektivt elektronisk med klinikken. I fht. akut sygdom er det ubrugeligt. Der henviser i så også til jeres telefonsystem, der imidlertid ikke er bedre, da det er umuligt at komme igennem, specifikt på de tidspunkter, hvor der er telefonisk konsultation.

Med ønske om, at i vil tage denne henvendelse alvorligt og arbejde for at forbedre jeres anvendelse af såvel telefon som elektroniske løsninger til kommunikation. Det kan gøres meget bedre, og jeg er fuld af tillid til, at i vil tage skridt i retning af forbedringer.

Med venlig hilsen,
Morten Blaabjerg, far til Alma

PS. Jeg er ikke selv patient i klinikken, men far til en hyppig gæst – formodentlig også i fremtiden, hvorfor jeg har haft en del kontakt med klinikken den seneste måned.

Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes at jeg sommetider kæmper mod vindmøller og drives af en rasende energi som får mig til at bruge tid på kampe, som ikke forekommer gunstige eller konstruktive. Men jeg er også af den faste overbevisning, at vi hver især kan hjælpe hinanden – sommetider ved at lægge pres på hinanden, ved at forvente mere af hinanden – sommetider synes jeg det er vores forbandede pligt at forvente intet mindre end det bedste af hinanden. Ellers bliver det utåleligt at være her. Hvis vi ikke gør vores bedste, så er der mennesker der dør af det, mennesker eller dyr der udsættes for urimeligheder, ligegyldighed eller undertrykkelse, eller også skaber det andre unødige lidelser. Ikke nødvendigvis for os selv – eller lige her og nu. Men der er presserende problemer i verden, som vi bliver nødt til at tage os af. Hvis ikke vi kan få hinanden til at yde intet mindre end det bedste vi kan, så har vi ikke chancen for at gøre os forhåbninger om at imødegå nogle af de seriøse udfordringer vi har som mennesker, planet og eksistenser og eksistens-fællesskaber.

Således også når man anvender en kommunikationsløsning i sin virksomhed. Det lægehus min datter har er såmænd ganske godt med på “noderne” og har rent faktisk et elektronisk kommunikationssystem. Mange læger har slet ikke sådan noget, min egen læge inklusive. Men hvorfor de ikke “bare” kan anvende email som alle andre, er mig en kæmpe gåde. Hvorfor de med vold og magt skal fastholde at kombinere deres elektroniske kommunikation med sindrige elektroniske identifikationssystemer og login-systemer, fatter jeg ikke. Alle andre kan finde ud af at anvende email. Men åbenbart ikke læger eller sundhedsfaglige institutioner.

Men hvorom alting er, hvis ikke vi ytrer os, forlanger noget bedre, når vi møder noget der er for dårligt, så er vi også selv med til at opretholde status quo – og altså acceptere mindre end hvad vi ved er godt for os. Derfor disse kampe. Derfor disse ytringer. Og derfor vælger jeg at genpublicere min besked til min datters læge i dette forum, hvor andre kan følge den til videre inspiration og eftertanke. Det samme gælder det følgende.

Og en opfordring til vores telefoni-udbyder til genovervejelse af sin prispolitik

Ved samme lejlighed skrev jeg også denne besked til vores udbyder af IP-telefoni :

Jeg synes ikke jeres opkaldsafgift er rimelig. Vi har haft en del opkald til vores læge da vores datter har været syg, og det er meget svært at komme igennem til lægen på telefonen, hvorfor vi må foretage gentagne opkald, for overhovedet at trænge igennem og blive stillet i kø.

For hvert opkald bonges vi 20 øre, uanset om opkaldet går igennem, varer 2 sekunder før vi smides af eller lignende. Dette betyder at vores telefonudgifter pludselig eksploderer med +20, 30, 50 måske hundrede kroner, fordi vores datter er syg. Det er især latterligt, fordi opkald hvor vi så rent faktisk kommer igennem koster noget i retning af 47 øre eller lignende.

Jeg vil gerne bede jer om at forholde jer til denne effekt af jeres prispolitik – ellers bliver vi nødt til at overveje at finde en anden IP-telefoni udbyder, der ikke tager sig betalt på denne måde. Det kan ikke være rimeligt at tage betaling for reelt ingenting, selvom jeres minuttakst er meget lav. Så hellere en højere, men reel minuttakst.

Mvh.
Morten Blaabjerg

Vores udbyder af IP-telefoni har iøvrigt også et egenudviklet kommunikationssystem med loginsystemer og hele pivetøjet, der kobler kundens forbrug og betaling osv. og øvrige oplysninger om IP-adapter, tidligere problemer osv. med en online kundeservice, som dybest set er en beskedcentral. Præcis den samme funktionalitet kan opnås ved at anvende Gmail kombineret med filtre og andre værktøjer der gør at man kan dirigere konversationen hen til rette vedkommende.

Problemet med disse selvudviklede kommunikationssystemer er at de er dyre at udvikle, og at de er dyre at vedligeholde. Over tid degenererer de ofte, alt imens resten af samfundet kører videre for fulde tangenter med langt mere avancerede værktøjer, i takt med at Google o.a. udvikler ny funktionalitet som får “gamle” teknologier som email til at flyve. Der er masser af problemer, specielt i fht. spørgsmålet om ejerskab af informationer og om ejerskab og kontrol med de teknologiske arkitekturer, der anvendes. Men det er værd at overveje om man som virksomhed spænder sin hest for en vogn der er for dyr i drift eller forældes for hurtigt, i fht. den udvikling der iøvrigt finder sted på nettet. Er det virkelig umagen værd at “afsondre” sin virksomheds elektroniske kommunkation fra resten af verden, når der findes alment udbredte, solide teknologier og tjenester, som allerede har bevist deres værdi, og sandsynligvis kan spare virksomheden både penge og besvær? – Hvis man altså vælger at gå “open source” eller anvende gratis løsninger som de der tilbydes af virksomheder, der har specialiseret sig i alle typer af elektronisk kommunikation (som f.eks. Google eller Amazon o.a.).

Jeg tror desværre de dårlige løsninger som man ofte støder på i virksomheders og diverse halv- og heloffentlige institutioners elektroniske kommunikationsløsninger som oftest skyldes uvidenhed hos både kunder og webudviklere, og at diverse webbureauer ikke er tilstrækkeligt motiverede til at oplyse deres kunder om de reelle muligheder på nettet indenfor f.eks. open source, så længe at der er så gode forretningsmodeller i at sælge allerede udviklede CMS- og beskedsystemer, som kan være udmærkede, men som oftest er dårligt supporterede, og især efterlader kunden i en dårlig situation hvis virksomheden går ned eller af andre grunde ikke længere kan yde support og vedligeholdelse. En risiko ved enhver anvendelse af proprietær software.

Tags: , , , , , ,