Ildhavet

Lawrence Lessig i København, 2006

Ophavsretskritikeren Lawrence Lessig citeres flittigt i de aktuelle diskussioner om ophavsret og intellektuel ejendomsret, men een af Lessigs skarpeste og måske vigtigste pointer overses ofte.

Den går ud på, at nye teknologiske arkitekturer som internettet ikke gør det sværere at kontrollere informationsstrømmen – de gør det tværtimod langt *nemmere*.

Grunden til, at det er vigtigt at diskutere intellektuel ejendomsret og aktivt tage stilling til dette emne, er *ikke* et spørgsmål om, at beskytte eller ikke at beskytte nogle få branchers muligheder for fortsat at tjene penge, udsat for piratkopiering og den slags. Jo, det er det mange af disse brancher og tilknyttede organisationer gerne vil have offentligheden til at tro – at dette er et rent kulturpolitisk anliggende, som nemt kan klares ved nogle små stramninger eller liberaliseringer, afhængigt af om man vipper balancen den ene eller anden vej. Det kan imidlertid ikke reduceres til spørgsmål om, “hvordan man kan aflønne kunstnere”, eller til spørgsmål om mere eller mindre public domain, selvom begge dele naturligvis er vigtige hensyn.

Spørgsmålet er tværtimod vigtigt, fordi det er nødvendigt at stå værn om allerede vundne og erhvervede friheder, som i de digitale rum trues og indskrænkes, så det er urimeligt og til ugunst for vores samfund som helhed.

De indgreb, der idag både teknologisk og juridisk foretages i vores brugsrettigheder og anvendelsesmuligheder af digitalt materiale, ville aldrig blive tålt, hvis de fandt sted i den rent analoge verden. Forestil dig en boghandler, der ville kontrollere, hvor eller hvordan du læste den bog du havde købt. Eller en brugtvognsforhandler, som ville fortælle dig, at du kun kunne køre din nyerhvervede bil på ganske
bestemte strækninger. Forestil dig så, at de ved fogedens hjælp trængte ind i dit hjem for at sikre sig, at du ikke overtrådte sådanne brugsbegrænsninger. Forestil dig endvidere, at postbudet registrerede
og åbnede dine breve for at kontrollere, at der ikke var rettighedskrænkende indhold i dem.

De tiltag vi idag ser med Digital Rights Management og de ophavsretsmæssige juridiske systemer, som de gør tæt følgeskab, kan potentielt føre til kontrol- og overvågningsscenarier, der ville få George Orwell til at vende sig i sin grav.

Dét er det skrækindjagende scenarie, og det værste er, at kampen om dette scenarie finder sted netop nu – men uden for den offentlige politiske dagsorden. De færreste politikere ser spørgsmålet om
intellektuel ejendomsret som særligt vigtigt.

Spørgsmålet er imidlertid, om vi virkelig vil acceptere og finde os i, at der skal gælde særligt ugunstige og
brugsrets-begrænsende forhold fordi vi arbejder og agerer digitalt, på internettet, fordi vi anvender computere som arbejds- og kommunikationsredskab? Skal en computer med internetopkobling
forvandles til en kontrollerbar, muteret og forkrøblet simulation af et fjernsyn – hvor man på god industriel manér kan kontrollere hvad der bliver sendt, hvornår, og til hvem?

Eller vil vi, istedet for at bygge mure og inddæmme territorier på nettet, søge at udnytte internettets fantastiske muligheder for at tilgængeliggøre viden, forskning, kultur, lyd og levende billeder? Vi
har en unik mulighed for at videreudvikle vore allerede stærke netværksværktøjer og teknologier, til at skabe politiske, kulturelle og videnskabelige løsninger, som bevæger sig på tværs af historiske, nationale og politiske barrierer. Og vi har en mulighed for at se dele af verden og dens rigdom i et omfang, vi ikke havde troet muligt før. Det er en chance, der kun kommer een gang.

Se også

• You’ve Woken Up! – Interview med Lawrence Lessig.
• Defective by Design – Free Software Foundations kampagne imod DRM

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på Crewscut.com, samt på undertegnedes blog på Avisen.dk. Den genskabes her for at arkivere den her for eftertiden.