Den digitale indhegning – og paradigmeskiftet

Posted in Uncategorized on November 13th, 2012 by Morten Blaabjerg

Vi har brug for et samfund, hvor vi bliver velhavende ved at dele – og ikke ved at afskære andre fra at få adgang.

Et godt eksempel er Wi-Fi. Vi har seriøst brug for en teknologi, hvor vores individuelle trådløse netværk kan smelte sømløst sammen med andres, fremfor at spærre for andres brug af det trådløse spektrum.

Sidder p.t. i et tog på trådløst 3G modem. Kan jeg komme på nettet? Nej. Simpelthen fordi andres netværk “spærrer” for mit netværk. Den forretningsmodel der er baseret på “hver sit” er som en spændetrøje for hvor langt vi kan rykke i fht. at udnytte vore digitale netværk.

Vi hegner os selv inde digitalt, som vi gjorde og har gjort med vore analoge besiddelser, selvom der ikke er nogen egentlig grund til at gøre det. Digitale ressourcer er qua digital kopiering pr definition uudtømmelige, og den eneste grund til at fastholde “begrænsninger” er hensynet til en partikulær, eksemplar-baseret industriel forretningsmodel. Den bliver vi nødt til at vinke farvel til, hvis vi vil nyde det fulde udbytte – samfundsmæssigt, individuelt, kulturelt – af vore digitale netværk. Det er muligt, at det ikke kommer til at ske uden sværdslag, men det er en helt nødvendig forandring.

Lige i øjeblikket sker der så det, at der trædes vande. Imens folkene bag visionære tjenester som The Pirate Bay og MegaUpload retsforfølges, som om de var forbrydere, og ikke belønnes for deres visionære tænkning, køres hele det silo-baserede App- og iTunes-baserede forretningsmaskineri i stilling, i håbet om, at denne model vil kunne afløse “pirat”-tjenesterne. Sagen er bare den, at det skifte der finder sted lige nu, ikke handler om pirateri – men om et paradigmeskifte i vores måde at arbejde, tænke og dele informationer på, som ikke så let lader sig bekæmpe. Magten flyttes fra få vertikalt orienterede, centraliserede filtre (forlag, tv-stationer m.v.) til en bredt horisontalt funderet dele-kultur og dele-økonomi, der opererer på tværs af medier. De værktøjer og teknologier der understøtter dette nye paradigmes behov har en fremtid – de der ikke gør, har ikke.

Truslen er imidlertid, at skadevirkningerne af rettighedsindustriernes sidste krampetrækninger kan være store og langsigtede, hvis de får held til at spredes, som det f.eks. sker p.t. med indførelse af amerikansk-inspireret copyright-lovgivning i tredieverdenslande, under hårdt pres fra USA. Nogle af følgevirkningerne er f.eks. en underminering af retssikkerhed for oppositionsgrupper, hvis computere kan konfiskeres uden rettergang med henvisning til ‘pirateri’.

flattr this!