Skarp kritik af Liberal Alliances skatteudspil

Posted in Det politiske, Økonomi on August 4th, 2013 by Morten Blaabjerg

Morten Blaabjerg delte et link på Facebook via Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

Skarp kritik fra Retsforbundets Jan Møgelbjerg af Liberal Alliances skatteudspil :

Alle erfaringer viser at når mellemindkomsterne og de der er rigere end det, får flere penge mellem hænderne vil de bruge pengene på elektronik, biler og boliger. Elektronik og biler køber vi som bekendt i udlandet, så den del af LAs skattelettelser vil ryge direkte ud af landet. Ikke mindst fordi man samtidig vil sætte bilafgifterne ned. Desuden ser vi i disse år at en stadig større del af handlen med elektronik – og for den sags skyld også tøj og endda byggematerialer – købes direkte i udlandet enten ved grænsehandel eller internethandel. Der vil altså heller ikke blive noget stort boom i detailhandlen, ligesom staten ikke skal forvente at få moms af hele den omsætning.

På boligmarkedet vil det gå helt galt. LA ønsker samtidig at fjerne den kommunale grundskyld og dermed fjerne den eneste bremse på vækst i ejendomspriserne. Resultatet vil være en katastrofal boligboble, der igen vil holde unge boligkøbere ude af markedet og forgylde ældre boligejere med hidtil usete friværdier.

Slutfacit når boligboblen brister kender vi kun alt for godt fra de senere år. Det er tvangsauktioner, bankkrise, drastisk fald i forbruget, overdreven tilbageholdenhed, arbejdsløshed og familier der bliver stavnsbundet i usælgelige boliger.

Well spoken! Der er brug for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti !

Mogelbjerg.dk

flattr this!

Tags: , , , ,

Regningen betales i ulykkelige menneskeskæbner

Posted in Det politiske, Økonomi on November 28th, 2012 by Morten Blaabjerg

Retsforbundets relancering mandag 26. november har medført en del fornyet omtale af partiet og vore mærkesager – og jeg vil senere (når jeg sidst på ugen har fået alle SRP-opgaveformuleringer på plads og har fået ro i sjælen igen) give en personlig fremstilling her på bloggen af mine overvejelser omkring relanceringen og Retsforbundets rolle i dansk politik.

Men indtil da blot en hurtig kommentar på denne kommentar af Krister Meyersahm til Berlingskes netomtale af relanceringen (af uransagelige årsager kan jeg ikke afgive min kommentar på deres site) :

Ingen kan betale skat uden indkomst.
…”Partiet vil blandt andet gå til valg på at sænke skatten på arbejde ved til gengæld at øge husejeres beskatning, så man ikke har arbejdsfri indkomster”.

Arbejdsfrie indkomster? Ja, tak – men husejernes forøgelse ( eventuelle ) af deres ejendommes værdi, beskattes jo allerede. Vil man have mere end det, nærmer man sig det begreb man kalder konfiskation og det er ikke tilladt jvnf. Grundloven.

Desuden – hvorfor gå over åen efter vand? Sagen er jo at ingen kan betale nogen skat uden at have en indkomst fra arbejde eller som kapitalindkomst. Så, den smarteste måde, billigste og mest enkle, er simpelthen at tage skatten ved kilden – nemlig af indkomsten.

Indkomstbeskatning er en kæmpe byrde, fordi den belaster de, der bidrager produktivt til vores samfund. Når vi så samtidig undlader at beskatte de kolossale værdier og værdistigninger på fast ejendom (som i alt overvejende grad handler om beliggenhedsværdier) inviterer det til spekulation i disse, og er reelt at regne for en omfordeling imellem de der arbejder – og de der ikke gør. Når lønnen samtidig presses, og virksomhederne presses på produktionen, er det dybt urimeligt at fastholde det nuværende system – og at argumentere for, at dette er “den smarteste, billigste og mest enkle” måde at beskatte på afspejler ikke bare et syn på skat som rene teknikaliteter (et syn man kun kan udvikle ved at distancere sig fuldstændigt fra virkeligheden og de konsekvenser politik altid har for almindelige mennesker), men også en total blindhed for de kolossale skadevirkninger det aktuelle skattesystem har for vores økonomi og samfund – skadevirkninger der betales dyrt i ulykkelige menneskeskæbner.

Det er kort sagt ikke rimeligt, at mange skal knokle – og knokle hårdere end før, og samtidig betale prisen i besparelser på offentlig service og udsalg af offentlige institutioner – og få mindre ud af det, for at nogle få fortsat kan nyde godt af arbejdsfrie indtægter. Det her handler ikke om den almindelige husejer, men om at lette presset på nogle af de der er allermest pressede i det danske samfund, ved at lette presset på priserne, herunder prisen på f.eks. arbejde.

Skat er ikke teknikaliteter. Det er ikke ligemeget hvor man “tager skatten” – som om at det ikke handlede om at foretage en omfordeling. Det gør det – fra de, der besidder privilegierne – til de, der ikke gør, og som må arbejde enddog endnu hårdere, når økonomien presses som den gør pga. den skødesløse spekulation i værdistigningerne, som har bragt os i den aktuelle krise.

flattr this!

Tags: , , , , ,

Min økonomiske opvågnen

Posted in Økonomi on July 17th, 2011 by Morten Blaabjerg

#1 : At spare op

Jeg har tidligere i mit liv forvaltet min privatøkonomi og økonomiske spørgsmål iøvrigt med en skrækindjagende foragt og ligegyldighed grænsende til lemfældighed – hvilket til dels har haft sin forklaring i, at der ikke har været noget, der nær sandheden kunne karakteriseres som en egentlig økonomi. Jeg har ofte haft gode ideer, men sjældent har det – må jeg erkende – fulgtes ad med en sund interesse og fornemmelse for den økonomiske side af sagen. Jeg har beskæftiget mig med det, men det har altid været noget, som skulle overstås, for at jeg kunne komme igang med det sjove.

Min første virksomhed tjente penge – alligevel endte virksomheden i minus, fordi annoncerne var for dyre i fht. virksomhedens indtjening og indtjeningsmuligheder. Min anden virksomhed søgte at skaffe kapital og at finde investorer – men endte istedet med at skylde SKAT penge, i bøder for ikke-rettidigt indsendte nulmoms-angivelser. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det kunne koste virksomheden penge ikke at lave en nul-angivelse og jeg vil fraråde enhver at momsregistrere en nystartet virksomhed, hvor forretningsmodellen endnu ikke er bundsolid eller afklaret. (Selvom der sikkert kan være udmærkede fradragsmæssige fordele, hvis virksomheden har betragtelige opstartsomkostninger, som andre indlægsskrivere i den linkede Aminotråd fremhæver).

Hvorom alting er, så er jeg imidlertid nået til et punkt i mit liv, hvor jeg oplever at jeg rent faktisk har en økonomi. Dette hænger bl.a. sammen med, som en væsentlig forudsætning, at jeg har reelle faste indtægter, til forskel fra den tilværelse jeg har haft det meste af mit liv, der som oftest har båret præg af både stærkt svingende periodiske indtægter og et stærkt begrænset omkostningsniveau. Det hænger også sammen med, at jeg de seneste år har haft en bankforbindelse og bankrådgiver (i først Amagerbanken, nu fulgt med over i BankNordik), som har været i stand til at se mig som en potentielt attraktiv kunde.

Begge dele har medført at jeg er begyndt at se både mere rationelt, langsigtet og operationelt på min økonomi. Jeg lægger budgetter, for både vores fælles økonomi her i huset, og for min egen økonomi. Jeg ser min kassekredit som et produkt jeg betaler for – ikke som noget, der bekymrer mig, så længe jeg i budgettet kan se at det hænger sammen i et større perspektiv. Det er meget forskelligt fra hvordan jeg tidligere i mit liv har haft det med bankforretninger. Budgetterne hjælper mig til at tænke langsigtet, ved at se mulige indtægter i et længere tidsperspektiv, samt overveje nuværende udgifter til serverdrift, opretholdelse af domæneregistreringer med mere som investeringer i samme. Jeg tænker også mine forskellige projekter (bøger, film, artikler, webprojekter m.v.) i højere grad som aktiver, der skal udvikles, og ikke som afsluttede, ‘færdige’ projekter.

Operationelt har det været meget lærerigt for mig at oprette noget så ligetil og enkelt som en børneopsparing til min datter Alma (vi oprettede denne ca. et halvt år efter hendes fødsel og har hver måned siden da sat 250 kr ind på kontoen), og se hvordan denne i løbet af relativt få år har kunnet lægge en sund økonomisk bund, som jeg kan se at hun kan få stor glæde af når hun når dertil, hvor hun skal bruge penge til et eventuelt boligindskud, et kørekort, en jordomrejse, egen virksomhed eller andre ting hun drømmer om eller måtte komme til at drømme om. Vi opretter af samme grund nu en tilsvarende opsparing til Almas lillebror Frej, samt fælles opsparinger til ferie og bolig.

Jeg opretter også yderligere en opsparingskonto – en erhvervsopsparing.

Crimeville - et spilunivers for børn fra fra Ida Brinck-Lunds Art of Crime

#2 : Oplevelsesiværksætter

I 2008 fulgte jeg i forbindelse med Kaplak et kursus som havde overskriften Oplevelsesiværksætter, og som bestod af lige dele projektledelse/virksomhedsforståelse og investor relations, det sidste anført af IR-eksperten Lynge Blak. Formålet med kurset var bl.a. at klæde de deltagende ‘oplevelsesiværksættere’ (dvs. iværksættere indenfor ‘oplevelses-økonomien’) bedre på i fht. at tiltrække investorer og kapital, og deltagerne fik bl.a. tilbudt et såkaldt (pre- eller mini-)’springboard’ hos ConnectDenmark.

Ved forløbets afsluttende konference i København gav Ida Brinck-Lund fra Art of Crime et inspirerende oplæg, hvorfra jeg bedst husker hendes valg af selskabskonstruktion. Denne bestod (og består stadig, såvidt jeg ved) af et personligt ejet holdingselskab, som da står som ejer af et eller flere driftsselskaber, alene eller sammen med og på lige fod med øvrige investorer, som måtte komme til. Denne selskabskonstruktion har mange fordele. Det er enkelt for iværksætteren i holdingselskabet at starte nye aktiviteter eller virksomheder op, eller frasælge hele eller dele af virksomheden, alt efter behov. Kapital kan føres fra holdingsselskabet til de ejede virksomheder, og overskud kan føres op i holdingselskabet, hvorfra de kan investeres i nye virksomheder og projekter.

Jeg forestiller mig, at min erhvervsopsparing skal lægge grunden til en lignende selskabskonstruktion baseret på et personligt ejet holdingselskab, der kan håndtere mine forskellige aktiviteter. Ikke i en nær fremtid – men på sigt. Som min datters børneopsparing skal den ligge en sund økonomisk bund, der kan anvendes til at realisere fremtidige projekter og virksomheder.

flattr this!

Tags: , , , , , , , , , , , , ,